Angst? Få hjælp til at håndtere den

TLF. 61720070

 

Få hjælp til at håndtere din angst

Hvordan ved man, at man har angst? Angst opleves gerne som f.eks. uro, ondt i maven, anfald af panik, føle sig svimmel, kvalme, ængstelse, bekymringer (tanker der kører i ring) eller bange for at blive skør,  skulle dø (dødsangst) eller blive alvorlig syg (sygdomsangst).


Angst er svært ubehageligt, hvorfor man gerne undgå den eller situationer, der kan provokere den eller hvor man har oplevet angst tidligere. Angst kan således  nedbryde livskvaliteten, da den ofte tager mere og mere livsrum: hvis du har oplevet angst i en situation, vil du begynde at undgå den og efterhånden kan det blive mange ting, du skal undgå. Det kan blive til undgåelsesadfærd, som man kan begynde at retfærdiggøre i sit hoved bare for at undgå angsten En retfærdiggørende tanker kunne fx. være, hvis man har oplevet angst til træning: "Det er helt ok, at jeg må stoppe med træning, det var alligevel også for hårdt". Hvis man forestillede sig, at man kunne trække angsten ud af træningen, ja så ville man egentlig gerne gå til træning, selvom det er fysisk hårdt.


Angst dækker over flere typer  angsttilstande. Du har måske fået en angstdiagnose som:

  • fobi fx. er man bange for edderkopper eller slanger
  • socialfobi fx. føler sig ilde til mode i sociale situationer med tanker om, hvad andre tænker om en
  • generaliseret angst fx. overdreven tendens til at bekymrer sig
  • sygdomsangst fx. bange for at blive alvorligt  syg og er optaget af de mindste symptomer i kroppen
  • panikangst fx. ud af det blå får man et angstanfald.

Angst er også en tilstand, der kan komme efter voldsomme hændelser f.eks. ulykke, vold eller overgreb (læs mere her). Det er vigtigt at finde ud af, hvilke type angst du har.

 

Vi vil i samtalerne sammen finde ud af, hvordan angsten plager dig, fx om der er tale om undgåelsesadfærd og retfærdiggørende tanker. Vi vil ligeledes have fokus på, hvordan du kan håndtere angsten og følgerne af den både inde i dig selv, og når du er sammen med andre.


Ring 61720070. Få en uforpligtende & kort afklarende samtale over telefonen


Læs også om:

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________


Autoriseret psykolog Line Dupont   -   Immervad 1C, 1.th   -   8000 Århus C   -   Tlf: 61720070   -   klinik@psykologaarhus.net   -   Medlem af Dansk Psykologforening

Relevant hjemmesider (klik direkte på linket):

Angstforeningen