Farvel til et religiøst miljø - hjælp til at finde dit eget ståsted

TLF. 61720070

 

Farvel til et religiøst miljø? Få hjælp til at finde dit eget ståsted

En opvækst i eller som medlem af  en sekt eller et religiøst fællesskab sætter særlige spor i psyken. Der er tale om vold gennem det specielle miljø, der bliver  skabt og styrer den enkelte. En vold, der både er psykisk, nogen gange fysisk, men særligt social. Når man forlader et sekterisk/religiøst miljø, kan den psykiske, fysiske og sociale vold ses i psyken.


Disciplinering til sektens lære

I et sekterisk miljø er der hårde sanktioner, når man tænker udenfor de ideologiske eller religiøse rammer, der er sat fx. ved at være kritisk: finder noget urimeligt, uretfærdigt eller uforståeligt. Det bliver gerne sanktioneret ved at ydmyge, udstille eller true med eksklusion. Det behøver ikke at være voldsomme konfrontationer fx. kan man køre på offerets samvittighed og give følelsen af  skyld og skam gerne i andres påhør. Læs mere om psykisk vold. Sanktionerne ses nu i psyken ved, at man kæmper inde i sig selv mellem det, som man er blevet fortalt eller prædiket om i det sekteriske miljø og ens egen retfærdighedssans. Ens selvstændige, kritiske tanker vil efter sanktionerne vække angst og ubehag, hvorfor man vil begynde at undgå dem fx ved at bortforklare, undskylde, ignorere, negligere eller bagatellisere dem.


Brud med et religiøse miljø

Brud med et religiøst miljø kan ofte gøres over flere gange. Man kan miste hele sit netværk og familie ved at skulle forlade et sekterisk miljø, hvorfor angsten for at stå alene og skulle klare sig selv synes overvældende. Man kæmper med sig selv om beslutningen og nogen gange med sektmedlemmers angreb, overvågning og bagvaskelse. Tabet af netværk og familiemedlemmer er svær og savnet kan forstærke tvivl om at have forlade det religiøse miljø. Man kan have gamle relationer, som skal genoprettes efter sekten, hvilket kan være svært pga. skyld og skamfølelser. Ensomheden kan blive så stort et pres, at man begynder at tvivle på beslutningen om at have forlade sekten. Det kan vende sig om, så selvom man selv har forladt sekten, kæmper man med følelsen af at være blevet ekskluderet og forkastet og således forkert og skyldig. 


Vende tilbage til sekten for at lindre ubehaget

Det føles som en lindring at vende tilbage til det sekteriske miljø eller tale sekten op efter en periode med tvivl, hvilket er en ydmygelse af ens egne fornemmelse og kritikpunkter fx. af uenighed eller uretfærdighed. Læs også om social vold. Det bliver læst som, at lindringen er en bekræftelse på det sekteriske miljøs pointer, hvorved ens egen vurderinger yderligere skammes. Dette er nu ikke rigtigt, da flugten tilbage til sekten (både mentalt og konkret) faktisk er angsthåndtering: en måde at mildne ubehaget ved at gå op imod lederne, miljøet og ideologien.


Lært at man ikke kan slippe ud

Når man  er ude af det sekteriske miljø, kan man gribes af afmagt og håbløshed. Man har gentagende gange forsøgt at stå op for sig selv og har tabt kampen til sekten. Man er blevet udmattet, skammet, ydmyget og ender i håbløshed - "Det nytter ikke noget, de er stærkere, jeg kan ikke vinde". Det kan gøre én bange og man kan føle sig forfulgt, ufri eller fanget. Man kan blive opgivende eller være forpint af tvivl og skyld.


Orienteringsløs: hvem er jeg?

Når man forlader et sekterisk miljø, er man trænet i ikke at mene noget selv, men følge ideologien eller lederens eller lærens retningsangivelser. Man får derfor oplevelsen af at være havnet i et vakuum - for hvem er jeg? Alle selvstændige tanker og følelser, der ligger uden for ideologien, vil vække ubehag. Det kan betyde, man kæmper med tvivl, dårlig samvittighed og usikkerhed. De kan i nogen tilfælde give panikanfald, da de har været så forkerte inden for sekten. Man føler sig orienteringsløs, da man ikke ved, hvad man skal tro, eller hvem man kan stole på. Ens eget sind kan forråde en, da man er blevet så god til at tilpasse sig, at man ind imellem miste fornemmelsen af, hvad man selv synes.

Man kæmper med lavt selvværd, for man forstod sig selv i forhold til værdierne i sekten, som nu  er væk, så hvordan skaber jeg selv mening og betydning uden for den? Man har haft privilegier i sekten fx. en høj position eller et formål eller opgave med ens liv, som uden for sekten er væk og ikke har værdi og ikke giver prestige. Man står således orienteringsløs og alene med ansvaret for sit eget liv.


Tab af tro

Ens tro er ofte viklet ind i de overgreb, man har oplevet eller været vidne til. Man kan derfor have behov for at  kaste det hele bort, når man forlader sekten. Ens tro kan dog være uafhængig af den ideologiske overbygning, man ønsker at forlade, og kan være værdifuld at bevare.


Seksualitet gøres forkert eller misbruges

Sex uden for ægteskabet i et religiøse miljø fordømmes hårdt. Seksualitet før ægteskabet bliver gjort beskidt, ulækkert og skamfuldt. Når man er gift forventes det, at kvinden gør sig  tilgængelig for mandens seksuelle behov uafhængigt af hendes lyst. Sex kan således ende med at blive forbundet med stor skam og overgreb for den enkelte.

Inden for nyreligiøse sekteriske miljø kan der foregå seksuelle overgreb ved en grænseløs seksualitet. Man kan blive manipuleret til sex eller udsat for magtmisbrug fx. ved at en højerestående personer argumenterer for at  ens afslag til sex er tegn på modstand mod udvikling.


Fokus i samtalerne

Vores samtaler vil handle om at få bearbejdet, hvad du har været igennem, finder dit eget ståsted og håndtere angst, tvivl og afmagt samt svære følelser som skyld, skam, seksualitet & ensomhed. Samtalerne vil også handle om at genoprette gamle relationer samt håndtere evt. konfrontationer med sekten. Vi vil ligeledes lægge fokus på at kunne forstå og genkende sekteriske mekanismer (hjernevask).


Ingen ventetid - Ring 61720070 & få en gratis 15. min uforpligtende & afklarende samtale


Læs også:

Relevante links:


Relevant litteratur:

  • Robert Dam (2011) "Afhopperen - mine 20 år i Scientology". Kristeligt dagblads Forlag
  • Sophia Evensen (2008): Ondskab. Ruth stjal mit liv. Bogkompaniet
  • Camilla Louise Johnson (2015): Svært barn har mange navne. Gyldendal
  • J. McGregor & T. McGregor (2015): Sociopaten ved morgenbordet. Sådan genkender og håndterer du dyssociale og manipulerende mennesker. Dansk Psykologisk Forlag
  • Irene Rønn Lind (2014): "Forklædt. Pæne psykopater og deres ofre" Forlagsgruppen Lohse
  • Margaret Thaler Singer (2003) "Cults in our midst. The continuing fight against their hidden Menace". Jossey-Bass

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________


Autoriseret psykolog Line Dupont   -   Immervad 1C, 1.th   -   8000 Århus C   -   Tlf: 61720070   -   klinik@psykologaarhus.net   -   Medlem af Dansk Psykologforening