Senfølger efter seksuelle overgreb

TLF. 61720070

 

Senfølger efter seksuelle overgreb

Har du været udsat for voldtægt, incest, seksuelle overgreb eller seksuelle krænkelser?

Senfølger efter seksuelle overgreb dækker over reaktioner eller adfærd afstedkommet af, at man har været udsat for seksuelt overgreb, der ligger tilbage i tiden, dvs. ikke en akut reaktion. Senfølgerne kan betragtes som måder, hvorpå kroppen og sindet har håndteret overgrebet på. De afspejler ligeledes, hvordan ens sociale relationer fx familie eller venner har reageret og måske stadig reagerer på overgrebet. I det nedenstående vil jeg beskrive nogle af de senfølger, der kan komme efter et seksuelt overgreb:


Undgåelse, angst

Den primære reaktion på et seksuelt overgreb er et forsøg på at komme væk fra tankerne (erindringerne) og følelserne, der er forbundet med oplevelsen, da de vækker stærkt ubehag, høj angst og for nogle uvirkelighedsfølelse eller dissociation. Forsøgene på at komme væk fra oplevelsen kan være at undgå påmindelser, forsøge at glemme ved ikke at tale om oplevelsen eller prøve at overbevise sig selv om, at hændelsen aldrig skete.


Man kan også undgå steder eller situationer, der minder en på overgrebet. Man taler om at angsten kan smitte - at tidligere trygge situationer, bliver nu oplevet som farlige og derfor undgåes.


Uvirkelighedsfølelse

Der er ofte en uvirkelighedsfølelse forbundet til overgreb. Uvirkelighedsfølelsen kommer af en overlevelsesmekanisme som dissociation eller man lukker ned for følelserne. Vi er ikke er herrer over disse reaktioner i situationen. Uvirkelighedsfølelser ses fx som en tvivl om, hvorvidt overgrebet overhovedet fandt sted. Her har familien og netværket stor betydning i forhold til at understøtte offerets erfaringer og oplevelse af hændelsen, dvs. at omgivelserne anerkender, at overgrebet har fundet sted. Hvis man har mødt tvivl eller blevet beskyldt for fx at lyve, kan det forstærke uvirkelighedsfølelsen og - med denne - skamfølelsen. Uvirkelighedsfølelsen kan også forstærkes ved, at offeret selv aktivt prøver at glemme eller udgå påmindelser om hændelsen.


Skam & selvhad

Et seksuelt overgreb vækker en stor skamfølelse, da man gerne tillægger sig selv skylden for overgrebet - fx at man selv var for flirtende eller skammer sig over ikke at have sagt fra. Skam vender man indad og får en afsky for sig selv, hos nogle i form af selvhad, hvor man straffer sig selv: Enten ved ringeagtende tanker om sig selv eller ved handlinger såsom selvskade eller promiskiøsitet.


Angsten for gentagelse – undgår intimeforhold

Da et seksuelt overgreb er en ubehagelig og skræmmende hændelse, vil man for alt i verden ikke opleve, at det gentager sig. Offeret kan dog ikke regne ud, hvorfor hændelsen netop overgik én og spørger: Hvad var det, jeg udstrålede eller gjorde, som udviste tegn på, at jeg gerne ville have seksuelt samkvem med krænkeren? Når dette er uklart for en, kan man udvikle copingstrategier: Fx har man tilbøjelighed til at nedtone sin udstråling gennem sit tøjvalg, man undgår situationer, der ligner overgrebssituationen eller undgår intime relationer i det hele taget, for erfaringen viser jo, at de potentielt kan blive meget farebetonede. Man kan således blive mistroisk over for andre og deres intentioner.


Får ikke sat grænser

Mange tidligere krænkede har svært ved at sætte grænser. Dvs. de respekterer ikke det, de selv vil, hvis andre har et andet behov. Man kan have svært ved at sige fra til ting, man ikke har lyst til, og nogle kan have helt tab fornemmelsen af, hvad de selv vil. Det kan dog også gå den anden vej - at man er bange for at sige til, altså sige hvad man har brug for og lyst til. Ens egne behov er blevet ubetydelige eller ligegyldige.


Netværk

Ens familie eller venner har stor betydning for, hvordan man kommer sig, afhængigt af hvordan de reagerer. Mange fortæller ikke om overgrebet til deres nærmeste. Nogen gange fordi de først som voksne forstår betyningen af, hvad de har været udsat for. Andre pga. skyld og skam, men også en frygt for, hvordan det vil blive håndteret af ens næremste (fx. bliver de vrede på mig) og bekymringer om, man bliver fordømt eller stemplet (fx ændrer de deres syn på mig). Netværkets reaktioner kan forværre skam og skyldsfølelser og isolerer offeret yderligere. Modsat kan omsorg, forståelse og nænsomhed været meget helende.


Jeg kan hjælpe dig med

Vi vil arbejde med de problemer, du kæmper med, om det er inden i (angst, skam, lavt selvværd, mistro)  eller i dine (nære) relationer (fx grænsesætning). Vi vil tale traumet igennem, når du er klar og altid i dit tempo. Vi kan vende, om du ønsker at fortælle det til andre, og hvis du gerne vil det, hvordan du kan gribe det an. Vi kan tale om, hvilke netværk du kan opsøge for at møde andre med samme livserfaringer som dig selv. Samtalernes mål er, at oplevelsen går fra at være et traume, der står i vejen for nutiden, til en barsk livserfaring, du kan trække på, hvis der er brug for det. 


Læs også:


Ring 61720070 & få en gratis 15. min uforpligtende & afklarende samtale

Relevante hjemmesider (klik direkte på linket)

Relevant litteratur

  • B. Siegumfeldt (2018): Hjælp barnet ud af narcissistens magt - en guide til forældre og andre voksne. Lindhardt og Ringhof
  • J. McGregor & T. McGregor (2015): Sociopaten ved morgenbordet. Sådan genkender og håndterer du dyssociale og manipulerende mennesker. Dansk Psykologisk ForlagJ. McGregor & T. McGregor (2015): Sociopaten ved morgenbordet. Sådan genkender og håndterer du dyssociale og manipulerende mennesker. Dansk Psykologisk Forlag
  • Irene Rønn Lind (2014): "Forklædt. Pæne psykopater og deres ofre" Forlagsgruppen Lohse
  • A.A. Dahl & A. Dalsegg (2000): "Charmør og tyran. Et indblik i psykopaternes og ofrenes verden". Munksgaard
  • Elan Golomb, Ph.d. (1992) "Trapped in the mirror. Adult children of Narcissists in their struggle for self". William Morrow & Company, Inc. New York
  • Karyl McBride (2014) "Bli'r jeg nogensinde god nok - hjælp til døtre af narcissistiske mødre". Powerpress
  • H.Day Poulsen & K. Krebs (2014): Hverdagens psykopater 2 - Ofrene fortæller. Forlaget Liva
  • H. Day Poulsen (2014): Hverdagens psykopater - mennersker der skader andre. Forlaget Liva


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________


Autoriseret psykolog Line Dupont   -   Immervad 1C, 1.th   -   8000 Århus C   -   Tlf: 61720070   -   klinik@psykologaarhus.net   -   Medlem af Dansk Psykologforening