Unge: Når hverdagen bliver for svær

TLF. 61720070

 

Når det bliver for svært at være ung

Som ung skal man navigere mellem forventninger og krav i sig selv, fra familien, skolen, arbejdet og venskabsgruppen. Når de pres bliver for store eller svære at balancere, kan man føle, at man

  • ikke hører til
  • ikke kan bruges
  • er forkert
  • ikke er god nok
  • livet er meningsløst eller tomt

Man kan føle sig:

  • utilstrækkelig
  • presset,
  • misforstået
  • alene, ensom
  • eller overladt til sig selv

Man kan være bange for at skuffe, vil prøve at gør alle glade eller man ønske ikke at forstyrre eller bekymre dem omkring en. Det kan slå ud i at tankerne myldrer rundt i hovedet på en. Man kan også udvikle symptomer på stress, angst depression, få selvmordstanker og gøre selvskade.


Problemer i familien

Der er mange hensyn at tage, hvis man kommer fra en skilsmisse eller sammenbragt familie. Det samme gælder, hvis man kommer fra en familie med fysisk eller psykisk sygdom samt dødsfald i familien. Man kan føle sig uden for eller forskellig fra andre unge pga. ens livserfaringer. Det kan ligeledes være svært der hjemme, hvor man måske ikke føler sig velkommen. Det kan være konfliktfyldt, man føler sig ikke forstået, utryg eller har ingen at gå til med sine bekymringer.


Fungere socialt

Som ung, skal man gøre sig sine første erfaringer med kæresteforhold, hvor man skal håndtere, at forholdet går i stykker eller man kan ikke finde ud af, om det skal være jer to eller ej. I værste fald oplever man kærestevold, overgreb eller at blive udstillet fx ved at et brud med kæresten fører til sladder og mobning på skolen. Det kan gøre en meget usikker. Det kan mærke en fx ved, at man er bange for at træde uden for gruppen, man bliver meget optaget af, hvad andre tænker om en, sammenligner sig med andre og har ikke høje tanker om sig selv.


Vores samtaler

Samtalerne kan blive en blanding af vejledning, rådgivning, sparing og terapi afhængigt af, hvad du har brug for. Det kan være rart at tale med en uvildig, der er på ens side, hvor man kan få lov til at tænke højt, uden at skulle tage hensyn. Samtalerne vil give dig redskaber eller nye veje at gå for at håndtere de problemer, du står i.


Til forældre

Det er vigtigt at samarbejdet mellem jer og mig er godt, da jeres støtte til jeres barn er vigtig for en god og stabil bedring. Jeg har ikke tavshedspligt, når en ung er under 18 år. Jeg aftaler dog med dit barn, hvad der bliver talt med jer om, og hvor meget I skal involveres. Det er vigtigt, at rummet hos mig er tryg og fortroligt, og hvor den unge har styring med, hvad der går videre. Nogen gang ønsker den unge, at I kommer med til en snak, hvor I vil blive inviteret.



Ring 61720070 & få en gratis 15 minutters uforpligtende & afklarende samtale

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________


Autoriseret psykolog Line Dupont   -   Immervad 1C, 1.th   -   8000 Århus C   -   Tlf: 61720070   -   klinik@psykologaarhus.net   -   Medlem af Dansk Psykologforening