Hjælp til at passe på dig selv

Ventetid: Der er omkring en måneds ventetid. Du er velkommen til at lægge en besked på 61720070 eller skrive en mail på klinik@psykologaarhus.net

Introduktion

Mit navn er Line Dupont. Jeg er autoriseret psykolog med mange års terapeutisk erfaring med hjælp og støtte til håndtering af: Konflikter i familien herunder konsekvenserne af Alkoholmisbrug og Vold i familien, Psykisk sygdom, Brud med en Sekt eller et Religiøst miljø, Psykisk vold, Ensomhed, Vold i parforhold, Seksuelle overgreb, Lavt selvværd, Angst, Depression, Parforholdsproblemer, Skilsmisse, Stress, Mobning, Selvmordstanker samt at være Pårørende.


Hvis det er mere uklart, hvorfor du mistrives eller føler dig utilpas og utryg, vil vi gennem vores samtaler få afklaret de mulige årsager og hjælpe dig videre fra det sted, du er lige nu.


Alle samtaler vil fra begyndelsen søge at finde konkrete svar på, hvad der belaster dig, og hvordan du kan håndtere dine aktuelle problemer.


Mit grundlæggende ønske for dig er, at du gennem vores samtaler bliver bedre til at passe på dig selv i de udfordringer, du står med, genvinder dine styrker og føler du kan møde tilværelsen med håb og tro på fremtiden. Jeg vil altid bestræbe mig på at være din trygge og medmenneskelige samtalepartner, som tør give dig sundt modspil og være ærlig overfor dig, så du føler, du bliver taget alvorligt.


I kolonnen Få hjælp til kan du læse nærmere om, hvad jeg kan hjælpe dig med. Her kan du også finde informationer om tiltag ved COVID-19, min faglige baggrund, kontaktoplysninger, priser, betaling & regler ved afbud samt muligheden for samtaler over video eller telefon.


Du er altid velkommen til at kontakte mig med spørgsmål eller ønske om en tid på:

61 72 00 70 eller klinik@psykologaarhus.net


Vær opmærksom på din datasikkerhed, dvs. at de fortrolige informationer, du giver mig, forbliver fortrolige, fx når du skriver en mail til mig. Læs mere her om datasikkerhed og fortrolighed.


Du må også gerne ringe uforpligtende for at få afklaret, om jeg kan hjælpe dig. Jeg tilbyder 15 minutter gratis samtale over telefonen.


På henvendelser svarer jeg hurtigst muligt på alle hverdage.

Venlig hilsen

Line Dupont