Kan du få tanker om, at du ikke har lyst til at være her mere?
Selvmordstanker
Det er skræmmende at nå der til, hvor man får selvmordstanker og overvejer om livet er værd at leve. Selvmordstanker er ikke farlige i sig selv, men er en påmindelse om, at man har det skidt og har brug for at række ud og få snakket med nogen om, hvordan man har det. I samtalerne vil vi finde ud af, hvilke situationer, der fører til selvmordstankerne, da det er rart at forstå, hvorfor de kommer. Dernæst handler samtalerne om at afklare, hvordan du kan tænke eller handle anderledes for at undgå, at dine problemer kan tage livslysten fra dig.
Selvmordsforsøg
Hvis du har forsøgt selvmord, er selvmordstanken blevet til impuls, og det er blevet livsfarligt. Samtalerne vil derfor handle om at håndtere selvmordsimpulsen.Vi vil tale om, hvad der har taget livslysten fra dig: Selvmordstanker og forsøg handler gerne om, at man ikke kan se løsninger på ens problemer, hvorfor vi sammen vil finde nye veje for dig at gå.
Nogle fortæller, at de er flove og ked af, at de har forsøgt at tage deres eget liv og er plaget af dårlig samvittighed og skyldsfølelser i forhold til deres nærmeste pårørende. Selvmordsforsøg kommer aldrig ud af det blå. Så hvis du har det sådan, kan vi sammen finde ud af, hvad der fik dig derud. Hvis du skulle ønske det, kan vi tage dine nærmeste med til en samtale, hvor I får mulighed for at få en bedre forståelse af selvmordsforsøget.
Ring 61 72 00 70. Få en uforpligtende & kort afklarende samtale over telefonen
Relevant hjemmesider:
Autoriseret psykolog Line Dupont, Immervad 1 C, 8000 Aarhus C. Tlf: 61720070 klinik@psykologaarhus.net
CVR:35119353. Medlem af Dansk Psykologforening. Privatlivspolitik